Nogle dage er jeg bange

 ( SOM JEG SER DET af Maria Montell )

 

Der er nogle dage, hvor jeg er bange!

Jeg kan være bange for ikke at kunne slå til i forhold til min familie. At jeg ikke kan give mine børn nok opmærksomhed og nærvær. Bange for, at min mand løber hjemmefra, når han ikke har set mig smile i lang tid. Jeg kan være bange for, at telefonen ikke ringer mere, og der ikke er nogen, der har brug for mig. Bange for at blive syg og gammel. Bange for at miste nogen af mine allerkæreste. Bange for, at hele verden er ved at gå til grunde i krige, sult og forurening. Bange for, at Donald Trump skal lave så mange ulykker ude i verden, at det ikke går at rette op på.

 

Når ”bange” indtræffer hos mig, så er det også, når det jeg er bange for, kommer tæt på mig.

Forleden havde mine naboer indbrud af samme personer, som brød ind i vores hjem for et halvt år siden!

 

Jeg har samlet skrald ude på min landevej. Der var lige så meget skrald som for nogle måneder siden, da jeg fyldte vores trailer med alt muligt, folk har kastet ud af deres biler, når de kører gennem landskabet.

 

De kører i øvrigt alt for hurtigt forbi mine børn, der skal cykle i skole.

Men bange kommer også tæt på, når en vildt fremmed mand flår min bildør op og skælder mig ud med fråde om munden lige uden for min hoveddør. Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvorfor han gjorde det.

 

Bange kommer, når jeg vågner op mandag, tirsdag, onsdag og torsdag nat ved lyden af riffelskud ude i min baghave. ”Det er krybskytter, der skyder vores dådyr,” fortæller min flinke nabo. Vi har jo ikke jagtsæson nu, og det er ikke deres jord!

 

Bange kommer også til mig, når min bedste veninde får konstateret brystkræft, og min mor ringer og siger, at hun er faldet og skal opereres på et universitetshospital i Spanien.

Men, så er der er dage, hvor jeg ikke er bange!

 

Det er de dage, hvor solen skinner helt ind i min sjæl. Hvor jeg er modig og tør kaste mig ud i alt muligt mellem himmel og jord. Hvor børnene ser ud til at klare sig godt i livet, og der er forhåbninger om, at de vil klare sig godt ud i fremtiden. Der, hvor min mand kommer glad hjem og fortæller om et nyt spændende projekt, som han næsten er sikker på, vil blive realiseret. Der, hvor jeg tør åbne rudekuverterne og gå ind med nem-id og se min mail fra Skat. Dage, hvor jeg giver mig selv lov til at nyde øjeblikket og ikke stresser over alt det, jeg burde nå. Dage, hvor jeg tør trække stikket, fordi jeg er modig og tør leve i nuet. Hvor jeg hverken kigger frem eller tilbage. Jeg ER bare NU.

 

Livet er smukt, og det ligger bare lige her foran mine fødder.

 

Græsset er grønt, og himlen er blå, Hunden kommer løbende, børnene hopper i trampolin, imens de hviner, og naboen inviterer ind til et glas kold hvidvin. Og jeg kan mærke foråret. Min yndlings-årstid er på vej, og endnu engang skal mine øjne se al den smukke natur, der springer ud ligesom jeg. Forventnings- og forhåbningsfuld, modig og ikke bange for noget som helst.

 

Livet kan bare komme an.

 

Soy Maria (jeg er Maria).

vignet_web_white.png