Tak til min hjemby
( SOM JEG SER DET af Maria Montell )
BÅLTALE ESPERGÆRDE 2013
JEG ER UTROLIG BEÆRET OVER, AT VÆRE BLIVE SPURGT OM AT HOLDE ÅRETS SANKT HANS TALE. DET HAVDE JEG IKKE I MIN VILDESTE FANTASI FORESTILLET MIG, AT JEG SKULLE, DA JEG STOD NEDE VED BÅLET HER PÅ STEJLPLADSEN MED ROTTEHALER SOM 3-ÅRIG.
JEG HUSKER SANKT HANS SOM NOGET HELT FANTASTISK OG TÆNKTE ALTID, NÅR FOLK VANDREDE NED MOD BÅLPLADSEN: ”WAUW TÆNK, AT DER FINDES SÅ MANGE MENNESKER INDE I ALLE DE HUSE”. DER GÅR HAM DEN SURE NABO OG HENDE DEN FRANSKE DAME. ALLE PÅ VEJ NED TIL DET STORE BÅL OVERFOR DEN HYGGELIGSTE SKOV, SOM JEG HAR GÅET TYND I SKOVBØRNEHAVEN OG DEN SMUKKESTE EGEBÆKSVANG KIRKE HVOR JEG ER KONFIRMERET OG HAR SUNGET I KIRKEKOR.
I TAKT MED AT JEG BLIVER ÆLDRE, BETYDER TRADITIONER MERE OG MERE FOR MIG. JEG FORBINDER DEM MED FAMILIEHYGGE OG RO TIL, AT VÆRE I NUET.
JUL-PINSE-PÅSKE-SANKT HANS OG ALLE DE ANDRE SMÅ HELLIGDAGE. DE ER NU MEGET HELLIGE FOR MIG, FOR DER KAN HELE FAMILIEN FESTE, SOVE LÆNGE OG BRYDE HVERDAGENS TROMMERUM.
FOR TRE ÅR SIDEN FLYTTEDE JEG TILBAGE NÆR MIN BARNDOMSBY ESPERGÆRDE, OG JEG BOR ET STED MED GRØNNE MARKER OVERALT. NATUREN BETYDER UTROLIG MEGET FOR MIG – DEN GIVER MIG RO TIL AT VÆRE MENNESKE. JEG KAN SE NU, AT VI DER ER VOKSET OP HER HAR VÆRET SÅ HELDIGE OG PRIVILIGEREDE.
HER I STARTEN AF MAJ GIK JEG UDE I MIN HAVE OG TOG BILLEDER AF ALLE TRÆERNE OG BLOMSTERNE DER ER SPRUNGET UD. I DAG STÅR JEG OP FØR DE ANDRE I FAMILIEN FOR, AT NYDE DEN TIDLIGE MORGEN OG FUGLENE DER FLØJTER. DET HAVDE JEG IKKE REGNET MED JEG SKULLE DENGANG JEG STOD DER, SOM 3 ÅRIG MED SNOT UD AF NÆSEN. PLUDSELIG BLIVER MAN VOKSEN OG OPDAGER SKØNHEDEN VED NATUREN OG AT LIVET GÅR SÅ STÆRKT… FOR DET KAN MAN JO SE PÅ SINE BØRN. DET GÅR ALT ALT FOR STÆRKT.
SÅ TAK TIL MIN HJEMBY. GUD HVOR JEG DOG ELSKER DIG, ESPERGÆRDE, OG DIN DEJLIGE KYST. TAK FOR EN FANTASTISK BARNDOM OG UNGDOM. TAK FOR, AT DU GAV MIG TRYGHED TIL, AT STOLE PÅ MIG SELV!
TAK FORDI DU STADIGVÆK ER HER OG TAK FORDI, AT JEG MÅTTE KOMME TILBAGE TIL DIG OG SÅ MINE EGNE FRØ, SOM MINE FORÆLDRE GJORDE ENGANG.
DER ER INTET JEG HELLERE VIL END, AT GIVE MINE BØRN DEN SAMME OPVÆKST. OG GERNE GIVE DEM MULIGHED FOR AT VÆLTE SIG I ALLE DE MULIGHEDER, DER FINDES.
JEG HAR SELV FÅET LOV TIL AT UDFOLDE MIG PÅ ALLE MULIGE MÅDER SAMMEN MED MINE SKOLEKAMMERATER OG VENNER OG VENINDER FRA ESPERGÆRDE.
KIMEN TIL DET JEG LAVER I DAG, STARTEDE FOR ALVOR PÅ ESPERGÆRDE UNGDOMSSKOLE – DE HAVDE NOGLE MOTIVERENDE OG UNIKKE LÆRERE OG LEDERE, SOM VAR AMBITIØSE. PÅ VORES VEGNE. DE VAR MED TIL AT GIVE OS UNGE SELVTILLID OG EN TRO PÅ, AT ALT KAN LADE SIG GØRE, OG ALLE HAR EN CHANCE TIL, AT BYDE IND MED, HVAD DE KAN OG HAR LYST.
NÅR JEG SER TILBAGE PÅ DET LIV, JEG HAR LEVET INDTIL NU, SÅ HAR ALT KU LADE SIG GØRE. OG MIN MOR HAR SAGT MED ET GLIMT I ØJET: NU KAN DER VIST IKKE VÆRE MERE TILBAGE TIL DIG MARIA! MEN NEJ, DET ER ALDRIG FORSENT AT KASTE SIG UD I NYE EVENTYR. OG DER ER SÅ MEGET JEG GERNE VIL – DET KENDER I VEL GODT!?
VI SKAL HUSKE AT VÆRE MODIGE. LIGE SÅ MODIG SOM HEKSEN DEROPPE PÅ BÅLET, SOM VI TÆNDER ILD TIL LIGE OM LIDT.
Man siger, at julen er hjerternes fest. Men måske er det snarere Sankt Hans. Eller måske har vi to hjertefester i vores fest kalender? Jul og Sankt Hans falder begge sammen med afgørende vendinger i året. Vinter- og sommersolhverv. Til jul fejrer vi med lys og mad og samvær, at Jesus blev født og at mørkets dage er talte, at lyset langsomt vender tilbage. Til Sankt Hans fejrer vi så med lys, mad og samvær, at Johannes DØBEREN blev født og at sommeren er på sit højeste.
SOM SOMMERENS SVAR PÅ JULEAFTEN ER SANKT HANS EN AFTEN, HVOR VI STIMLER SAMMEN I FÆLLESSKAB. JEG HUSKER MINE SANKTHANSAFTENER, SOM NOGET GANSKE SÆRLIGT, OG SOM BARN KUNNE MIN BROR OG JEG IKKE KOMME HURTIGT NOK UD AF DØREN….DET VAR HERLIGT OG SOMMERFERIEN LIGE OM HJØRNET – OG HVA GJORDE DET, AT DET OFTE REGNEDE PÅ DENNE MIDSOMMERAFTEN– DET GJORDE INGENTING. FOR VEJRET ER JO NOGET VOKSNE TALER OM
MEN I AFRIKA TALER BØRNENE OM VEJRET ”GID DET VIL REGNE, SÅ VI KAN SPISE VORES AFGRØDER, SÅ VORES KVÆG IKKE DØR OG TØRSTER IHJEL”
DET VAR DE BEKYMRINGER OG TANKER, JEG HØRTE VED ET ANDET BÅL FOR 2 UGER SIDEN, DA JEG VAR I UGANDA SOM AMBASSADØR FOR ET VANDPROJEKT FOR KILDEVÆLD OG RØDE KORS. ET PROJEKT, HVOR VI BYGGER BRØNDE TIL UDSATTE STEDER I AFRIKA.
OG SÅ KAN MAN SPØRGE MIG: HVORFOR GØR DU EGENTLIG DET?
”Jeg har en naiv tro på, at hvis du gør noget godt, så kommer der altid noget godt tilbage. I den forstand kan man jo kalde det egoisme, når man gør gode ting. OG MÅSKE RETFÆRDIGGØR DET MIT EGET SINDSYGT PRIVLIGEREDE LIV, SOM JEG LEVER HER OPPE PÅ NORDKYSTEN I WISKEYBÆLTET.
For mig handler det ikke om at redde verden, men om at gøre noget for dem, der trænger.. DET ER 3. GANG JEG ER I AFRIKA OG hjælpe, og DET ER BESTEMT GÅET UNDER HUDEN PÅ MIG. DET, AT KOMME HJEM OG SE MIN LILLE VERDEN MED NYE ØJNE.
FOR MENS VI BEKYMRER OS OM FINANSKRISEN OG STAGNERENDE HUSPRISER, ER DEN STØRSTE BEKYMRING I UGANDA OFTEST, HVORDAN MAN FÅR NOGET AT SPISE I AFTEN. OG SÅ BLIVER ENS EGNE PROBLEMER OG BEKYMRINGER SAT I PERSPEKTIV. PLUDSELIG KAN JEG SE, HVOR GODT JEG HAR DET, OG HVOR MEGET JEG FORKÆLER MINE BØRN. HVORDAN JEG TAGER ALTING FOR GIVET. DET GØR, AT JEG MÅ STOPPE OP OG SE, OM DET JEG LØBER EFTER ER LIVSKVALITET.
NOGEN GANGE SÅ LØBER JEG SÅ STÆRKT EFTER NYDELSEN, AT JEG LØBER FORBI DEN, JEG TROR, AT VI ALLE SAMMEN KENDER DET MED, AT HAVE SÅ TRAVLT I HVERDAGEN, AT VI GLEMMER AT NYDE DEN.
VI STRESSER RUNDT, SNERRER AF VORES ÆGTEFÆLLE, BROKKER OS OVER, ALT DER, DER ER I VEJEN OG KOSTER RUNDT MED VORES BØRN
STRESSEDE FORÆLDRE ER NOK DET VÆRSTE BØRN VED. JEG HAR SELV PRØVET DET. DET UDMØNTER SIG TIT I RÅBEN & SKRIGEN AF DEM, MAN HOLDER AF.
MAN HAR SØVNLØSE NÆTTER MED BEKYMRINGER OG ER SÅRBAR, UOPLAGT OG TRÆT. MAN ER LIGE PLUDSELIGT EN DYSFUNKTIONEL FAMILIE, SOM HAR GLEMT HINANDEN OG GLÆDEN VED DETTE FULDSTÆNDIG FANTASTISKE LIV, SOM ER LIGE NU.
OG DER KAN VI LÆRE MEGET AF AFRIKANERNE. FOR SELV OM DE MATERIALISTISK SET ER FATTIGERE END OS OG HVERKEN HAR COMPUTER, IPADS ELLER FAMILIEBIL, HAR DE IKKE MISTET LIVSGLÆDEN. NÆRMERE TVÆRTIMOD – BØRNENE SPILLER BARFODS-FODBOLD PÅ DEN RØDE JORD, DANSER TIL LOKALE TROMMERYTMER, OG OVERALT MØDES MAN MED STORE SMIL OG EN ’DET SKAL NOK GÅ’-ATTITUDE.
HVERGANG JEG ER I AFRIKA, BLIVER JEG INSPIRERET AF DEN LIVSGLÆDE OG NYSGERRIGHED, SOM FINDES DER. JEG VIL GERNE TAGE LIDT AF DEN GLÆDE MED TIL DANMARK. FOR SELV OM VI ER STRESSEDE, SÅ SKAL VI HUSKE AT kigge op og stikke folk et smil nede i Netto og Super Best. Måske skal vi være lidt mere spontane og invitere naboen over til sammenskuds-grill - også ham den sure ELLER MÅSKE HENDE DEN FRANSKE DAME
VI BOR I ET FANTASTISK SMUKT LAND, HVOR VI KAN cykle ud i det blå… Lave et bål og lade ungerne lave skumfiduser og snobrød – slukke lidt for facebook og mobilen og være tilstede for hinanden! FOR DET ER RIGTIGT, HVAD JOHN LENNON SAGDE: ”LIFE IS WHAT HAPPENS TO YOU WHILE YOU’RE BUSY MAKING OTHER PLANS.” DET KAN MAN OVERSÆTTE TIL “ LIVET ER DET DER FOREGÅR, IMENS DU HAR TRAVLT MED, AT LÆGGE ANDRE PLANER”
VI SKAL VI HUSKE, AT VÆRE NYSGERRIGE MENNESKER. FOR DET ER SÅDAN, VI MÆRKER LIVET. At være et nysgerrigt menneske kan nogen gange godt falde uheldigt ud, men andre gange så kan man få en indsigt, som er hele turen værd!
FOR AT VENDE TILBAGE TIL BÅLET I AFRIKA SÅ SAGDE Karen Blixen i slutningen af hendes allersidste interview, da hun bliver spurgt om hvilke råd hun ville give en flok unge mennesker, om hvordan man skal leve sit liv. Dertil svarede hun: ”Man må frem for alt have mod. Uden stort mod er det umuligt, at leve. Man må have evnen til at elske og så må man have humoristisk sans.”
SÅ SKAL VI IKKE AFTALE NOGET I AFTEN: AT VI ER MERE MODIGE I HVERDAGEN OG IKKE MINDST NYDER DENNE AFTEN I HINANDENS SELSKAB OG SÅ HÅBER OG SYNTES JEG
AT NÅR BÅLET BLIVER TÆNDT, SÅ SKAL VI TAGE HINANDEN I HÆNDERNE, SMILE TIL VORES SIDEMAND OG KIGGE IND I FLAMMERNE OG MÆRKE VARMEN, LIVET LIGE NU OG ALT DEN KÆRLIGHED DER ER HERUDE OG HERINDE I VORES HJERTER. FOR FØR VI VED AF DET ER DENNE AFTEN FORBI OG BLEVET TIL ET SMUKT MINDE.
JEG ØNSKER ALLE EN FANTASTISK SANKT HANS AFTEN!
Soy Maria (jeg er Maria).