top of page

Jeg holder af hverdagen...

Talen starter og slutter med lidt af Dan Turèlls digt.....

 

Maria Montell, juni 2018 JEG HOLDER AF HVERDAGEN med dens øjeblikke og nærhed Jeg holder af hverdagen
 

Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser -

 

Jeg holder af hverdagen.

 

Men hverdagen kan også lige pludselig blive vendt på hovedet og livet kan tage en helt anden drejning. En drejning, som kan være ens livs væreste mareridt. Man kan blive syg og man kan miste og der findes ikke ord hvor forkert det er! Og hvor meget det er overalt, i alt og påvirker alt.

 

Hverdagen er vendt helt på vrangen. Når sådanne ting sker, så er det, at familie og nærer gode venner skal rykke sammen og nyde øjeblikke med nærvær, som vi gør her lige nu i dette øjeblik, hvor vi mindes vores elskede familiemedlem eller dejlige ven. Hvor vi bakker op om dem der kæmper og har kæmpet for deres liv. Hverdag og hverdagen betyder lige pludselig ALT i dette her lys.

 

At nyde øjeblikket, kan være en kæmpe udfordring, fordi Mange mennesker lever i dag en fortravlet tilværelse, hvor det næsten er umuligt at nå alt det, der skal nås. Og når alting omkring os går hurtigere og hurtigere, så sker det samme inden i os – vi sætter tempoet op – også det psykiske, og det gør os stressede. Tankerne bliver for mange, uroen presser sig på, og der bliver ikke tid til at dvæle ved følelser og oplevelser eller ved kontakter med andre mennesker. Det hele bliver på den måde let for overfladisk og for tomt. Vi holder på de ydre former, men indholdet og meningen går tabt. Midt i travlheden og måske blandt mange mennesker kan man føle sig ganske alene. Derfor er det vigtigt, at vi giver os selv lov til, at bare VÆRE og føle nærvær og nærhed i nuet. Det giver os livsfylde og mening når vi giver os selv lov til “BARE AT VÆRE”.
 

For mig er nærvær, at kigge på mine børn der har et åbent sind, som kalder på omsorg og nærvær. Og jeg elsker naturen, især måske i foråret hvor, alt det springer ud og mine sans-er bombarderes så kraftigt med farver og dufte, at jeg i øjeblikke kan glemme mig selv og bare være midt i det – eller ved stranden, hvor der er bølgeskvulp og den åbne horisont kan udvide mit sind, så hjertet springer af lethed i brystet på mig. 

 

Soy Maria (jeg er Maria).

vignet_web_white.png
bottom of page